Når virkeligheden du lever i, ikke stemmer overens med de forventninger du har til dig selv og dit liv, så vil du opleve smerte. Følelsesmæssig smerte. ⁣

Det er i det “gap” at vi mennesker begynder at lide, miste vores passion, opgive vores drømme og troen på os selv. ⁣

Vi har alle overordnede forventninger til hvordan vores liv skal udforme sig. De livsområder hvor du møder dine forventninger, vil du føle at du er i flow. Det kører bare og du kan snildt udvikle og nå nye mål og ønsker. ⁣

De livsområder hvor du føler du møder modstand, stilstand og negativitet, er derimod de steder hvor dine forventninger ikke bliver indfriet. Og det skaber følelsesmæssig smerte og mentale blokeringer. ⁣

Når det sker har du 2 muligheder. ⁣

1. ↱ Korriger dine forventninger.⁣
Eller⁣
2. ↱Lav om på din virkelighed. ⁣

Hvis du har en forventning om et kærligt, omsorgsfuldt og respektfuldt parforhold og istedet lever i et parforhold hvor du ikke får hverken respekt, kærlighed eller omsorg, så møder din virkelighed ikke dine forventninger. ⁣

Det betyder at du enten må lave dine forventninger om i forhold til kærlighed og parforhold eller lave din virkelighed om ved enten at afslutte forholdet eller starte i parterapi. ⁣

Så undersøg altid dine forventninger vs. din faktiske virkelighed, når du føler dig frustreret, trist, presset, stresset, vred og ked af det. ⁣

Signe ⁣

mentalt Blueprint
0
(Visited 6 times, 1 visits today)

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *